Sørøverordbog
Sørøvere taler lidt anderledes end du og dine venner gør, og der er flere ord og udtryk i Skatteøen, som måske kræver en forklaring. Dyk ned i sørøverordbogen og find ud af, hvad sørøverne rent faktisk siger.
Kølhaling
En kølhaling er en straf. Den dømte bliver bundet på hænder og fødder og trækkes i et reb under skibet fra den ene til den anden side.
Beskøjter
Hårdt bagte kiks, som sømænd spiste i gamle dage.
Hænge i råen
En straf, hvor en sømand hænger fra en del af masten på skibet og bliver sænket i vandet og derefter hejst op igen.
Svabergast
En sømand, som har til opgave at gøre rent på dækket med en gulvmoppe.
Springe læk
Pludselig utæthed. Her bruges det i betydningen: At skulle tisse.
Poltergeister
Et andet ord for spøgelser
Mytteri
Oprør i en skibsbesætning, blandt soldater eller lignende.
Nappe krummer fra de rige
At stjæle fra de rige
Dåre
Et gammeldags ord for tåbe
Trække blank
Trække et våben frem – typisk et skindende våben, som f.eks. et sværd.
Splitte mine bramsejl
Et udtryk sømænd bruger når de bliver overraskede eller forskrækkede.
Sætte tæring efter næring
Kan både betyde at holde sig tilbage, styre sig eller at spare og bruge så få penge som muligt.