Medvirkende

Siw Ulrikke Maibom: Jim Hawkins
Mathias Flint:
John Silver
Sofie Stougaard:
Ben Gun/Mr. Dance
Szhirley:
Mrs. Hawkins
Christian Mosbæk:
Godsejer Trelawney
Morten Christensen: Sorte Hund/Anderson
Morten Lützhøft: Kaptajn Smollet/Blinde Pew/Kaptajn Flint
Ole Boisen: Bill Bones/George Merry
Kristian Boland: Dr. Livesey
Maria Corydon Hellborn: Mrs. Sherry
Conny Thur/Theresa Sølvsteen: Morgan
Mathias Sprogøe Fletting: Harry
Monica Isa Andersen: Dick
Rasmus Fruergaard: Israel Hands
Rasmus Kirkegaard Faartoft: Joyce

Instruktør Birgitte Næss-Schmidt om Skatteøen

 

Skatteøen er efterhånden en gammel traver i Folketeatrets fold. Den bliver ved med at kunne trække det store publikum. Hvad er det forestillingen kan?

Skatteøen er først og fremmest en rigtig god historie tilsat en skattekiste af Sebastians musik. Den indeholder drømme, eventyr, begær, magt, penge, strategiske spil, klasse- og kulturforskelle og ikke mindst sørøvere. Alt sammen i et univers, hvor alle kan ofres, og ingen kan føle sig sikre.

Udover at være en spændende historie om jagten på en skat, hvad har Skatteøen så at sige den yngre generation?

Mit ønske er, at de unge blandt publikum kan spejle sig i og drage læring af Jims farlige modningsrejse imellem det gode og det onde i et råt sørøverunivers fyldt med voksne rollemodeller og antagonister. Historien om en ung dreng, der må danne sine egne erfaringer i en verden, der viser sig langt fra at være sort/hvid, og hvor han må lære at stole på sit eget mod til at træffe de valg, han finder rigtige. Så på et dybere plan håber jeg, at de unge – og vi ældre – kan mærke, at verden er kompleks. Der findes ikke ”de gode” og ”de onde”. Der findes derimod gode og dårlige handlinger og ikke mindst alle de tvivlsomme midt i mellem. Og vi må forsøge at lytte til vores intuition og levede erfaringer og derfra træffe de bedst mulige valg i den situation og det liv, vi står i.

Skatteøen kan noget helt særligt, nemlig samle generationer i samme teatersal. Hvorfor?

Den tager sit publikum alvorligt. Den taler ikke ned til hverken børn eller voksne, og dermed bliver det også en forestilling for hele familien. Skatteøens succes bygger også på et hav af personlige følelser for forestillingen. Tager vi vores egen Silver, så spillede han Mr. Dance i sin scenedebut som ung amatør; Christian Mosbæk, der spiller Trelawney fik læst bogen højt af sin far, da han var barn; en far til én af sceneteknikerne spillede Hands her på teatret i allerførste opsætning, og jeg selv havde musikken på repeat som ung og sang som en masse andre Fuld af nattens stjerner foran spejlet. Alle har vi historier, der knytter sig til Skatteøen, og vi vil gerne give den oplevelse videre til vores børn, og de til deres børn. Vi vil gerne dele historie og fællesskab med hinanden.

Hvilke overvejelser har du, som instruktør gjort dig?

Jeg har fra start ønsket at lægge vægten på Jims rejse, og derfor er Sebastians sang Drømmen lagt ind i starten af forestillingen, så vi efter prologen tager afsæt i Jims drømme, og derfra bygger universet op omkring ham med alt, hvad det indebærer. Jeg har vægtet at skrue op for de strategiske og manipulerende spil og for spændingen og råheden i stykket, både i scenerne og kampene og i dele af musikken. I kontrast til råheden træder både humoren og de lyriske passager således også - i mine øjne - stærkere frem.

Hvordan går man til en forestilling, som nærmest har klassikerstatus og er sat op mange gange før?

Man går til teksten med friske øjne hver gang og forholder sig kritisk til alt på ny. Verden forandrer sig hurtigt. Jeg læser bogen og mange versioneringer igen og igen og har set alt, hvad der er lavet af film, serier og tegnefilm om samme historie. Jeg læser op på den politiske samtid, den udspilles i og husker på det tempo, vi er vant til at opleve i dag. Og med både respekt for det gamle og med mod på en ny version i kendte smukke klæder, går jeg i gang og finder ud af, hvad jeg ønsker at trække frem og fokusere på i netop denne version 2023 af Skatteøen. Derfra udvikles alting og skærpes endnu mere under prøverne i mødet med skuespillerne og holdet, og derefter ikke mindst i mødet med publikum.

Kan du kort beskrive den oplevelse, du ønsker at give videre til publikum?

Jeg ønsker, at det først og fremmest er en forestilling, der samler. Jeg håber, at oplevelsen begynder allerede, når I ser plakaten og tænker, at den skal I ind at se hele familien sammen. Jeg håber, at den afføder en masse gode historier, samtaler og minder, I kan dele. Jeg ønsker, at I favnes og forføres af universet, historien og musikken, og at sanserne er helt vakt og klar til eventyr, når I sætter jer i sæderne parat til at blive blæst bagover af det bedste eventyr af alle, nemlig Skatteøen.

 

Romanen og manden bag

Af Lotte Undén

Romanen Treasure Island er skrevet af den skotske forfatter Robert Louis Stevenson. Robert Louis Stevenson var uddannet jurist, men var udøvende skribent fra ungdomsårene. Hans forfatterskab er stort og spænder vidt; skuespil, digte, romaner og noveller er flydt fra hans hånd. Mest berømt er han dog for sine handlingsmættede romaner og fremragende personkarakteristikker.

Romanen Treasure Island regnes i dag for et hovedværk. Den udkom i 1883, men var oprindelig en føljeton i ungdomsmagasinet: Young Folks i årene 1881-1882. Romanen er en af de flittigst dramatiserede bøger i verden.

Robert Louis Stevenson var plaget af et dårligt helbred som følge af tuberkulose, og opholdt sig derfor mest i udlandet. Ideen til at skrive romanen fik han efter en rejse til USA, hvor både fattigdom, eventyr og sygdom var minder, han bragte med sig hjem. Selv beskrev han inspirationen til romanen således: 'Det skulle være en fortælling til drenge – så ingen grund til psykologi eller finlitterære greb.'

Romanen har haft afgørende indflydelse på vores opfattelse af pirater: Træben, papegøjer på skulderen og øer med et X, hvor skatten ligger begravet, er alt sammen adopteret fra Stevensons roman.

Virkelighedens pirater

Romanen rummer flere referencer til virkelighedens pirater og deres gerninger og især ugerninger. Fra midten af 1500-tallet til starten af 1700-tallet var Det Caribiske Hav hærget af sørøvere og pirater. Årsagen var kolonisering af de mange caribiske øer og den tiltagende handel med ædelmetaller, huder og andre varer, som blev hentet i kolonierne og sejlet til Europa. Store mængder sølv blev udvundet i kolonierne, og det tiltrak de frygtede pirater, som ikke skyede nogle midler for at få fingrene i de kostbare varer.

Sortskæg var en af tidens mest frygtede pirater. Han nåede i sin tid at kapre mere end 40 skibe og gifte sig med 14 kvinder! Han startede sin karriere som sømand i den britiske flåde. Her fik han udstedt et kaperbrev, som befalede ham at finde og ødelægge skibe, der på nogen måde kunne være fjender af det britiske imperium. Den spanske arvefølgekrig rasede, og han skyede ingen midler, når han kaprede franske og spanske skibe. Da arvefølgekrigen var ovre, var han så ferm på bølgen blå, at han valgte at leve resten af sine dage som lovløs og statsløs pirat. I 1718 gik det galt: Hans skib Queen Anne’s Revenge gik på grund ud for North Carolinas kyst, og uden det måtte han opgive piratlivet. Han blev benådet af guvernøren, og fik lov til at slå sig ned på en ø ved navn Ocracoke. Guvernøren kunne dog ikke leve med hans nærværelse, og i 1718 blev Sortskæg halshugget. Navnet Hands, som også er en af piraterne i forestillingen Skatteøen, refererer til en af Sortskægs pirater, som Sortskæg skød i knæet for at sikre sig, at Hands ikke undslap hans flok.

Piraterne Kaptajn Kidd, Edward England, Howell Davis og Batholomew Roberts var også alle frygtede pirater i det 16. og 17. århundrede. De begravede alle skatte på øen Gardiner i staten New York. Kaptajn Kidd var lige så berygtet som Sortskæg, og ligesom ham hærgede han havene i englændernes tjeneste. Faktisk stod nogle af Englands meste prominente politikere og forretningsmænd i direkte ledtog med piraterne. På trods af den korrupte alliance, endte Kaptajn Kidd sine dage hængt, rullet i tjære, og udstillet i et bur til skræk og advarsel for andre, der måtte gå og overveje en tilværelse som pirat.

Sørøverordbog

Kølhaling
En betegnelse for en maritim straf. Den dømte bliver bundet på hænder og fødder og trækkes i et reb under skibet fra ræling til ræling. Den dømte risikerer at drukne, hvis der trækkes langsomt og blive kvæstet af kølen eller de rurer, der måtte sidde på skroget.

Beskøjter
Hårdt bagte kiks, som tidligere var en del af sømænds kost.

Hænge i råen
En sømandsstraf, hvor en sømand hænger fra en del af masten på skibet og bliver sænket i vandet og derefter hejst op igen.

Svabergast
En sømand, som har til opgave at gøre rent på dækket med en gulvmoppe.

Splitte mine bramsejl
Bruges som mildt kraftudtryk for at understrege overraskelse, forskrækkelse og lignende.

Mytteri
Oprør i en skibsbesætning, en deling soldater eller lignende.

Kunstnerisk hold

Dramatisering: Preben Harris og Sebastian frit efter R.L. Stevensons roman
Musik og sangtekster: Sebastian
Instruktion, bearbejdelse og koreografi: Birgitte Næss-Schmidt
Scenografi: Terry Parsons
Stagefight: Bo Thomas
Kapelmester og arrangør: Peter Hellemann
Teaterforlag: Nordiska ApS
Lysdesign- og afvikling: Henrik Pihl
Lyddesign og -afvikling: Harald Pedersen

  • Forestillingsleder og regissør: Birthe Dorthe Knudsen og Malou Eggert
    Produktionsleder: Morten Droob
    Rekvisitører: Linda Buch og Pia Ellegaard
    Sufflør: Heidi Duus Nielsen
    Sceneafvikling: Sallie Thomsen, Anne Mette Grønborg, Linda Buch, Helle Lindboe Löwén, Albert Brygger, Jonas Wulff, Peter R. Nielsen, Mathias Fremming, Bent Schumacher, Bjarke Sibbern, Morten Jørgensen og Lukas Rostgaard Hartvig
    Skræddersalsleder: Christina Fos
    Skræddere: Michael Bertram, Mette Morild Kapper, Henrik Børgesen, Christina Ren, Anne Jørgensen og Helle Jakobsen
    Lysafvikling: Lars Schou
    Scenelyd: Steen Larsen
    Dukkemager: Karin Ørum
    Malersalsleder: Mia Walther
    Maskør: Agneta von Gegerfelt
    Scenemester: Niels Ohmann
    Smed: Sonny Oeftiger
    Snedker: Simon Polli
    Møbelpolstrer: Scenografisk teksttilværksted
    Special effects: Morten Perfort og Jan Wonsbek

  • Teaterchef: Kasper Wilton
    Bogholder: Carsten Bjerreby
    Bygningsforvalter: Kim Clemmensen
    Chefdramaturg: Ninette Mulvad
    Daglig leder, børne- og unge-afdelingen: Ingrid Alering
    Forestillingsleder: Malou Eggert
    Foyerchef: Nikolai Krogh Handskemager
    IT og scenetekniker: Morten Perfort
    Kommunikationschef: Lotte Undén
    Kommunikationsmedarbejder: Astrid Thoudal Feder 
    Lydteknikere: Steen Larsen, Harald Pedersen og Michael Roger Henriksen
    Lysteknikere: Lars Schou, Baard Nilsson, Flemming Jensen og Henrik Pihl
    Malersalsleder: Mia Walther
    Maskør: Maria Johnsen
    Maskørleder: Mikaela Artén
    Overregissør: Pia Ellegaard
    Personalechef: Lone Beier Lauridsen
    Produktionschef: Sophus Mathiasen
    Produktionsleder: Morten Droob
    Receptionister: Lone Sams og Marianne Arnvig
    Regnskabschef: Ralf Rudfeld
    Regnskabsmedarbejder: Denice Hagelberg
    Rekvisitør: Linda Buch
    Salgschef: Olina Jægergaard
    Salgsmedarbejder: Janne Mette Madsen
    Sceneafvikler og påklæder: Anne Mette Grønborg
    Scenemester: Niels Ohmann
    Sceneteknikere: Bent Løck Møller, Bent Schumacher og John Pedersen
    Skræddersalsledere: Christina Fos og Helle Jakobsen
    Smede: Allan Carlsson og Sonny Kenneth Oeftiger
    Snedkere: Hans Holmen og Simon Polli
    SoMe-ansvarlig: Nadia Harpøth Adan
    Produktionstekniker: Jan Wonsbek
    Dukkemager: Karin Ørum
    Teaterteknikerelever: Bjarke Sibbern, Mathias Fremming og Sallie Thomsen
    Turnechef: Line Tønder
    Transport- og logistikansvarlig: Caspar Ravn