Damen med de blå tænder

Der er ikke noget, der er sjovt, hvis ikke det også er trist

Af Nadia Harpøth Adan

”Jeg sidder bag det der orgel, som er det mest vanvittige apparat. Det har fulgt mig, siden jeg kom til at købe det ved et uheld under et ophørsudsalg i Svendborg i 1981. Det er et fint, lille åndssvagt møbel, og så har man det her møbel at sidde ved, et lille skrivebord, som så også kan spille. Og så lyder det bare meget specielt. Det lyder på en eller anden måde af nogle gamle dage, som ingen alligevel kan huske.”

I forestillingen Damen med de blå tænder er karakteren Steno dømt for at begå identitetstyveri ved at give sig ud for at være Jørgen Leth. Som straf skal han udføre samfundstjeneste på Christiania-advokaten Knud Foldschacks kontor. Knud Foldschack låner Steno ud til damen med de blå tænder, hvor han skal agere mundskænk og middagspianist til den runde fødselsdag. Bag sit Optigan-orgel reflekteres der over livets store spørgsmål, og karakteren Steno og virkelighedens Torben Steno flyder af og til sammen, som aftenen skrider frem.

”De sange, der er i forestillingen, er lavet på det orgel. Der er nogen, der bruger et helt liv på at finde deres egen lyd på et instrument. Jeg købte det for 300 kr. på et ophørsudsalg i 1981.”

Og så blev det din lyd?

”Det blev det, ja. Og den er lavet specielt til folk, der ikke kan spille, som så kan spille alligevel. Det er meget svært at spille sammen med andre, fordi det stemmer aldrig. Vi har gjort hvad vi kunne for at få det til at stemme, fordi jeg prøver jo at spille.”

Blev du musiker ved købet af det her orgel?

”Jeg er musiker på den måde, at hvis du beder mig om at spille Se den lille kattekilling, så kan jeg ikke. Jeg kan kun spille det, jeg selv laver. Det er måske derfor, at det hænger sammen med at være journalist.”

Hvad mener du med det?

”En journalist er en, der fortæller historier. Det gør jeg sådan set også med den musik, jeg laver. Det er mine egne historier, og de sange jeg har lavet til forestillingen, er noget, der handler om det, jeg sidder i. Jeg spiller en rolle, men jeg er jo ikke skuespiller. Når jeg siger noget, så er det mig Torben Steno, der taler. Så er det journalisten Torben Steno.”

Det lyder som om, at karakteren Steno og Torben Steno flyder lidt sammen?

”Ja, det gør de. Tag sangen Kun kommunen kender din krop. Den er kommet ud af, at Lotte Svendsen, Mette og jeg sad ovre på Bornholm sidste år og talte om, hvor gamle vi er. Og jeg er den ældste. Og damen er også et eller andet ubestemmeligt sted pænt deroppe af. Og så er det jo tit, at folk har en ægtefælle, der dør, og der kommer ikke nogen i stedet. Og pludselig opdager man, at den eneste berøring, man kan få, er, når der kommer en hjemmesygeplejerske fra kommunen. Det er en meget stor virkelighed for mange gamle mennesker.”

Det lyder lidt trist.

”Det er da også sindssygt trist, men der er ikke noget, der er sjovt, hvis ikke det også er trist.”

Hvad er din relation til damen med de blå tænder?

”Jeg kender damen virkelig virkelig virkelig godt. I 2009 lavede vi Mette Horn solo med Steno, og der var den altdominerende figur damen med de blå tænder, der var kendt fra tv-satire. Dengang talte damen ikke med nogen, hun talte kun på folk, og min opgave var at blive gennemsvinet til. Så efter 55 forestillinger synes jeg, at jeg kender hende ret godt.”

Er det et naturligt skridt i din karriere at medvirke i en teaterforestilling på Folketeatret?

”Når man er blevet så gammel som mig, så er det ikke fordi, at man tænker 20 år frem. Jeg laver stadig Natradio på P4, hvor jeg taler med folk, der er vågne om natten. Jeg vil gerne lave meget mere radio. Jeg siger det i en af mine monologer. Jørgen Leth, han er noget ældre end mig, men han fik et helt radioprogram, der hed Spørge Jørgen, hvor du kan spørge om alt. Sådan et program vil jeg også gerne have. Spørg Steno.”

Igen flyder karakteren Steno og Torben Steno sammen?

”Ja, og det er det, der er sjovt både ved at lave musik, journalistik og radio. Hvis ens personlighed er helt væk, så er der ikke så meget på spil. Jeg har dyb respekt for dem, der kan, men det har jeg aldrig kunnet. Jeg har været så heldig, at jeg nogle gange kunne leve af at sige, hvad jeg mente. Og det er også det, Jørgen Leth har gjort mange gange. Det kunne jeg da godt tænke mig. Jeg vil gerne være Jørgen (bare lidt) Leth.”

Fakta:

Torben Steno (født den 1. oktober 1959) er uddannet journalist og er tidligere vært på en række tv- og radioprogrammer. Han er bedst kendt for tv-programmerne Mik Schacks Hjemmeservice og DDR2 på DR2. Derudover er han forfatter, foredragsholder, musiker og medvært på Nattevagten på P4.

Siden 2007 har han spillet Optigan-orgel i musiktrioen Pligten Kalder med Johan Olsen og Peter Bech-Jessen.

I Mette Horns første soloshow fra 2009 medvirker Torben Steno som sig selv, der ligesom i forestillingen Damen med de blå tænder på Folketeatret, spiller på sit eget Optigan-orgel.