Filmen Sommer i Tyrol fra 1964 blev en af 1960’ernes helt store filmsuccesser med bl.a. Dirch Passer, Peter Malberg, Ove Sprogøe, Lone Hertz, Susse Wold, Gyda Hansen, Karl Stegger og Paul Hagen på rollelisten. Sange som Ja-ja-ja, nu kommer jegMan kan vel ikke gøre for at man har charme og I sommersol ved Den Hvide Hest har været en del af den danske sangskat lige siden, og operetten er spækket med ørehængere.

Sommer i Tyrol blev optaget ved den lille by St. Gilgen ved søen Wolfgang See i Østrig små 20 km fra Salzburg. Musicalen Sound of Music blev optaget i samme område samtidig, og faktisk kan man i dag købe temarejser til det smukke sø- og bjergområde Salzkammergut og opleve guidede ture til locations fra både Sommer i Tyrol og Sound of Music.

Folketeatrets Sommer i Tyrol er skabt med et skævt blik på den danske filmklassiker samt en kærlig hilsen til komedieserien Halløj på Badehotellet.

Medvirkende

Leopold Brandmeyer: Jesper Groth
Josepha Vogelhuber: Meike Bahnsen
Julius Müller: Karsten Jansfort
Sigismund Sülzheimer: Troels Malling
Lenerl: Marie Mondrup
Clara: Clara Ellegaard
Micki: Niels Anders Manley
Kejseren m.fl.: Søren Hauch-Fausbøll
Schmidt m.fl.: Morten Bo Koch
Brudgom m.fl.: Kristoffer Sass
Brud m.fl.: Maria Corydon

Man kan vel ikke gøre for at man har charme

Melodi: Ralph Benatzsky - Tekst: Mogens Dam


Den billedskønne Sigismund! Det navn jeg altid lød,
folk syn's, jeg er så sød, så mælkehvid og rød.
En hel del ægtemænd har horn derfor i sid'n på mig,
rent bortset fra alt andet spørger jeg:
Man kan vel ikke gøre for, at man har charme?
og rent magnetisk drager frøkner og så fruer.
Der bli'er for min skyld udstødt suk i mange barme,
og der bli'er drømt om mig i mangt et jomfrubur.
Jeg li'frem vader rundt i hvide kvindearme,
så jeg må sådan gå og passe på mig sel' .
Sku' man ha' vrøvl, fordi man har en smule charme?
Man kan jo ikke gøre for det, kan man vel?

På grund af denne skønhed og så mit temperament
desværre gang på gang jeg i spinaten sprang.
Den sidste gang det var med fru Mathilde von der Claes,
hvis mand var virtuos på engelsk bratsch.
Man kan jo ikke gøre for, at man har charme,
jeg fejred' fødselsdag og Thilde var hos mig,
og hvad man sådan glæde kan en fødselar me' ,
det var Mathilde ikke smålig med - næ, nej!
Mens manden sad og filed løs på sine tarme
på cafe 'Bristol', slog vi andre tid'n ihjel,
og hvad vi end har gjort, så blev det gjort med charme,
man kan jo ikke gøre for det, kan man vel?

Jesper Groth, Clara Ellegaard, Karsten Jansfort, Niels Anders Manley og Marie Mondrup.
Henrik Silver, Tom Bilde, Jesper Groth, Meike Bahnsen og Nikolaj Heyman.

Holdet bag

Instruktion og bearbejdelse: Rolf Heim
Oversættelse: Mogens Dam og Jens Louis Petersen
Scenografi: Sisse Gerd Jørgensen
Koreografi: Peter Friis
Musik: Ralph Benatzky
Libretto: Erik Charell
Musikalsk ledelse og arrangement: Nikolaj Heyman og Niels Søren Hansen
Kapelmester: Nikolaj Heyman
Musikere: Nikolaj Heyman, Tom Bilde, Henrik Silver, Jonas Munck Hansen
Lysdesign & lysafvikling: Henrik Pihl
Lydafvikling: Steen Larsen
Lyddesign: Harald Pedersen

Meike Bahnsen og Jesper Groth.
Sommer i Tyrol.