Gospel betyder 'evangelium'. Gospel opstod blandt slaverne i USA, der sang om håb og frihed under arbejdet i bomuldsmarker og -plantager. Slaverne fandt inspiration og trøst i det bibelske billedsprog, og som den religiøse betydning tog til, fandt de rytmiske kald og svar-hymner også vej ind i den kristne kirke. I dag forbindes gospel næsten udelukkende med afroamerikansk kultur. Den afroamerikanske gospelsang bygger på den angloamerikanske tradition, men den langt livligere udførelse er knyttet til og præget af de mange frikirkelige retninger, f.eks. Holiness og Sanctified Churches, som blandt andet dyrkede tungetale. Disse bevægelser med deres spektakulære gudstjenester appellerede især omkring 1920'erne til de fattige afroamerikanere. Musikken fik en central rolle i gudstjenesten, og karakteristisk for gospel er dens strofiske opbygning, enkle harmonisering samt vekselsangen mellem præst og menighed.
Gospelsangens kendetegn er den rigt ornamenterede sang, der i høj grad har påvirket udviklingen af soulmusikken, som kan betegnes som en verdslig udgave af gospel. Verdenskendte soulsangere som Ray Charles, Sam Cooke og Aretha Franklin blev i 1950'erne og 1960'erne inspireret af gospelmusikkens rå og intense stil. De var med til at føre gospelmusikken ud af den kirkelige kontekst og ind i populærmusikkens univers.