Vil du leje teatret?

Det er muligt at leje scenerne og foyeren på Folketeatret i Nørregade. Herunder kan du læse mere om de enkelte scener. 

For henvendelser om udlejning kontakt produktionsleder Morten Droob på modr@folketeatret.dk

Store Scene

Store Scene er Folketeatrets største scene med plads til 574 publikummer.

Store Scene er velegnet, hvis I skal holde foredrag, generalforsamling eller en større konference eller awardshow.

Se salsplan

Se plantegning

Se 3D-tegning

Hippodromen

Hippodromen er Folketeatrets black box-scene, som huser op til 165 publikummer.

Hippodromen er velegnet til mindre arrangementer, middagsselskaber, seminarer, kurser, konferencer, produktlanceringer og lignende.

Se salsplan

Se plantegning

Kvisten

Kvisten er Folketeatrets nyeste scene. Her er der plads til cirka 80 publikummer. 

Kvisten har ingen faste sæder, og rummet kan derfor indrettes, som man ønsker, og er oplagt at bruge til møder, seminarer og middage.

Se plantegning

Snoreloftet

Snoreloftet er en fleksibel scene med plads til 80 publikummer, som ligger i forlængelse af vores balkonfoyer.

Her er plads til alt fra møder, middage og bestyrelsesmøder til seminarer og lignende. Snoreloftet er udstyret med projektor, lærred samt lys og lydanlæg.

Se plantegning

Foyer

Folketeatrets foyer er fordelt på to etager med højt til loftet og rigtig teaterstemning. En stor trappe danner centrum i rummet, og her kan der spilles musik eller holdes taler, hvis man ønsker et mere uformelt arrangement.

Folketeatrets foyer og publikumsområder blev i 2014/2015 renoveret med midler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal samt Realdania.

Se plantegning