Tag et godt liveorkester, sæt det på en teaterscene midt i en film og tilsæt rekvisitter, regi, lys og magi – så har du Dan Turèll + Halfdan E Live. En unik koncertforestilling, der blander musik og beatlyrik og vækker det populære samarbejde mellem den legendariske digter Dan Turèll og den musikalske troldmand Halfdan E til live igen.
Bagkataloget tæller blandt andet klassikere som Hyldest til hverdagen, Sidste tur gennem byen og Jeg skulle have været taxachauffør. Halfdan E har allieret sig med skuespiller Mads Wille, som giver stemme til de udødelige digte. Jenz Koudahl har skabt en medfortællende, rasende flot og poetisk videoside, som komplementerer både orkester og Dan Turèlls digte
Forfatter: Dan Turèll
Dramatiker og koncept: Simon Boberg
Komponist: Halfdan E
Scenograf: Jenz Koudahl
Medvirkende: Mads Wille, Halfdan E, Søren Siegumfeldt, Lars Daniel Terkelsen