Medvirkende

Vil du hellere læse børneprogrammet?

Find det her

En Pippi, der både spiller i dur og mol

Af instruktør Birgitte Næss-Schmidt

Hvem bestemmer, hvordan livet skal leves? Er udenadslære bedre end erfaringslære? Og er det bedst at vide, hvor Portugal ligger på et kort, eller selv at have besøgt landet og set, hvordan livet udfolder sig der?

Spørgsmålet om, hvem der har definitionsretten er det helt store underliggende spørgsmål i Pippi Langstrømpe.

Pippi søger spørgsmålene i stedet for svarene. Hun stiller spørgsmål og modspørgsmål, vender tingene på hovedet og baglæns og drejer og undersøger alting, hvilket gør hende til en (sprog)filosof i klassisk forstand. Samtidig er hun personificeringen af det gode magtmenneske, der ved, at med styrke kommer også et ansvar om at opføre sig ordentligt.

At Pippi Langstrømpe er relevant i 2022 skyldes blandt andet, at det er evigt aktuelt at være vågen og samfundskritisk, og at vi i dag, hvor alting går stærkt, og beslutninger har konsekvenser som aldrig før, slet ikke har råd til doven udenadslære og fastlåste samfundsnormer.

Pippi Langstrømpe er historien om Pippi, der kommer til Lillebyen og ryster det konstruerede samfunds selvbillede. Hun stiller spørgsmål til samfundets normer og måder at tænke og handle og nedbryder gerne det hele. Hun udfordrer ordensmagten, skolesystemet og socialforsorgen og går i kødet på spidsborgerlighedens kaffeslabberas, der er blottet for refleksion og udsyn.

Kontrasten mellem Pippis farverige verden, der er i konstant udvikling, og Lillebyens stillestående, reproducerende samfund, der kører på autopilot, gav mig idéen til rent visuelt at lade Pippi komme med farverne til det grå samfund. Scenograf Benjamin la Cour og jeg har således ladet Pippis påvirkning af sine omgivelser skinne visuelt igennem både i hans scenografi og kostumer og i Lars Schous lysdesign.

En mere nuanceret Pippi

Der findes en række dramatiseringer af Pippi Langstrømpe, og at jeg netop faldt for Jonna Nordenskiölds skyldtes, at den giver plads til en mere nuanceret Pippi. 

Her er der strøet flere godnatscener ud end ellers. Scener, hvor Pippi taler til sin mor i himlen og sin far på de syv have. Scener, hvor ensomheden, savnet og sårbarheden kan få lov at træde frem og vise en Pippi, der ikke kun spiller i dur, men også i mol – helt i tråd med Astrid Lindgrens univers.

Det giver os en bedre forståelse for, at hendes løgnehistorier både er en ren frigivelse af fantasi, men også en måde at overkomme angst og ensomhed på.

Pippi kan samtidig lære os, at vi selv er med til at definere vores eget liv og det samfund, vi lever i. Med denne forestilling håber jeg at kunne minde publikum om, at vi kan og skal gøre en forskel, og at vi skal søge spørgsmålene og ikke bare stille os tilfredse med svarene.

Og så håber jeg at sende både børn og voksne ud af teatret med en lyst til legen og livet.

Astrid Lindgren og Pippi Langstrømpe

Den svenske forfatter Astrid Lindgren (1907-2002) er kendt og elsket over hele verden for sine børnebøger om bl.a. Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Alle vi børn i Bulderby og Brødrene Løvehjerte. Den produktive forfatter nåede at skrive et hav af bøger og manuskripter til film og skuespil. Hendes bøger taler direkte til børn og beskriver en barndom, hvor legen og fantasien regerer. Hendes forfatterskab er imidlertid også fuldt af ensomme mennesker og enspændere. I Pippi Langstrømpe møder vi det ensomme barn – en figur, der går igen i adskillige af Astrid Lindgrens bøger. Pippi er i bund og grund alene og denne tilstand præger hele fortællingen - en tilstand Astrid Lindgren i høj grad kendte til og omfavnede:

Hun var et menneske, som helt eksistentielt troede på, at vi fødes ensomme, at vi dør ensomme, og at et nogenlunde lykkeligt liv kun er muligt, hvis vi indser, at vi er ensomme væsner. (Jens Andersen forfatter til biografien Denne dag, et liv)

Astrid Lindgren mente imidlertid ikke, at melankoli og ensomhed var tilstande og begreber, der ikke egnede sig til børnesind - tværtimod mente hun, at børn gerne må blive rystet af kunst. Hun skrev selv på en grundfølelse af melankoli og brugte bl.a. forfattergerningen til at skrive sig ud af de sorger livet bød hende.

Denne lille melankoli har jeg måttet trækkes med siden ungdommen. Rigtig glad var jeg kun som barn, måske er det derfor, at jeg holder af at skrive bøger, hvor jeg kan få lov til at genopleve den vidunderlige tilstand. (Brev til Louise Hartung, Denne dag, et liv)

Det hele begyndte med historierne om Pippi Langstrømpe

Det var Astrid Lindgrens 7-årige datter Karin, der fandt på navnet Pippi Langstrømpe. En aften bad hun Astrid Lindgren om en historie. ”Hvad skal jeg fortælle om”, spurgte Astrid Lindgren, og datteren svarede, at hun skulle fortælle om Pippi Langstrømpe.
Astrid Lindgren spurgte ikke hvem Pippi Langstrømpe var, men syntes, at det var et særpræget navn, så hun fortalte om en usædvanlig pige. Astrid Lindgren måtte fortælle historierne om Pippi Langstrømpe igen og igen i flere år.

Det var først senere, at historierne om Pippi blev skrevet ned. Astrid Lindgren var faldet på en isglat vej og måtte tilbringe noget tid i sengen. Det gav hende tid til at nedfælde sine historier om Pippi, så hun kunne give dem i fødselsdagsgave til datteren. En kopi af manuskriptet blev sendt til Bonniers forlag, men som Astrid Lindgren havde forventet, blev det ikke antaget.

I mellemtiden havde hun skrevet romanen Britt-Marie lättar sitt hjärta, som hun sendte til Rabén & Sjögrens forlag. Bogen vandt i 1944 andenpræmien i forlagets konkurrence for pigebøger, og året efter, i 1945, vandt Astrid Lindgrens manuskript Pippi Långstrump førstepræmien i forlagets børnebogskonkurrence. Historien om Pippi blev en succes, og Astrid Lindgren fik sit gennembrud som forfatter. Senere fik Astrid Lindgren en deltidsansættelse som forlagsredaktør på forlaget med ansvar for børnebøger. Her arbejdede hun, til hun gik på pension i 1970.

Astrid Lindgrens produktion er enorm. I løbet af et halvt århundrede skrev hun sammenlagt ca. 34 børnebøger og 41 billedbøger foruden noveller, lystspil m.v. og hun er oversat til over 100 sprog og dialekter bl.a. zulu, mongolsk og thai. Desuden er mange af bøgerne filmatiseret. På verdensplan er der udgivet omkring 165 millioner bøger af Astrid Lindgren.

Kunstnerisk hold

Manuskript: Astrid Lindgren
Dramatisering: Jonna Nordenskiöld 
Musik: Georg Riedel og Jan Johansson
Oversættelse: Ninette Mulvad
Instruktion: Birgitte Næss-Schmidt
Bearbejdelse: Ninette Mulvad og Birgitte Næss-Schmidt
Scenografi: Benjamin La Cour 
Lysdesign: Lars Schou
Lyddesign: Steen Larsen
Foto: Gudmund Thai

  • Forestillingsleder: Naja Fribert
    Lysafvikling: Flemming Jensen
    Monitor: Rasmus Overgaard Bunton
    Sceneafvikling: Morten Perfort, Anne Mette Grønborg

  • Teaterchef: Kasper Wilton
    Regnskabschef: Ralf Rudfeld
    Kommunikationschef: Lotte Undén
    Personalechef: Lone Beier
    Produktionschef: Sophus Mathiasen
    Turnechef: Gitte Hørning
    Arrangementschef: Kamilla Pedersen
    Produktionsleder: Morten Droob
    Bogholder: Carsten Bjerreby
    Chefdramaturg: Ninette Mulvad
    Daglig leder, børne- og unge-afdelingen: Ingrid Alering
    Gruppesalg, foyer og arrangementer: Benedicte Bevensee og Jonas Bromand
    Kommunikationsmedarbejdere: Astrid Thoudal Feder og Karen Munk Ebbesen
    Receptionister: Lone Sams og Nadia Harpøth Adan
    Regnskabsmedarbejder: Denice Hagelberg
    Transport- og logistikansvarlig: Philip Norman Raistrick
    Altmuligmand: John Pedersen
    Forestillingsledere: Helle Lindboe Löwén, Lina Løgstrup Brygger, Line Tønder og Marie-Louise Eggert
    Forestillingsleder og scenetekniker: Thomas Mieth
    Lydteknikere: Harald Pedersen og Michael Roger Henriksen
    Lysteknikere: Baard Nilsson og Henrik Pihl
    Maler: Cecilie Kondo og Søren Hornemann
    Malersalsleder: Mia Walther
    Maskør: Maria Johnsen
    Maskørleder: Mikaela Artén
    Monitor: Johan Olesen
    Overregissør: Pia Ellegaard Noes
    Regissør, rekvisitør og forestillingsledere: Linda Buch 
    Scenemester: Niels Ohmann
    Sceneteknikere: Bent Løck Møller, Bent Schumacher, Jonas Wulff, Lasse Svarre Christiansen og Peter R. Nielsen
    Skræddere: Christina Ren Kronby, Mette Højberg Lohmann, Sara Bach Vilandt og Unn Gelting
    Skrædderkonsulent: Oluf ”Luffe” Hansen
    Skræddersalsleder: Helle Jakobsen
    Smede: Allan Carlsson og Sonny Kenneth Oeftiger
    Snedkere: Hans Holmen og Simon Polli
    Specialteknik: Jan Wonsbek
    Sufflører: Line Lillegaard Staustrup og Susanne Billeskov
    Teaterteknikerelever: Mathias Fremming og Sallie Thomsen
    Turnechauffør: Michael Hansen
    Vicevært: Kim Clemmensen

Hvad synes du om dette program?

Hjælp os med at blive bedre ved at besvare et kort spørgeskema - og vær samtidig med i lodtrækningen om gratis teaterbilletter

Svar på undersøgelse