Afgangsforestilling fra Den Danske Scenekunstsskole Odense

"Der kommer ikke til at blive nogen tilbagetrækning. Alle regner med at blive her i årevis, måske for altid."

Dybt i Afrikas jungle kæmper en gruppe soldater en endeløs kamp mod en ukendt fjende. Ingen kan længere huske, hvorfor krigen startede, og enden på krigen synes umulig. I junglens mørke får soldaternes fantasi frit løb, og de får sværere og sværere ved at navigere i virkeligheden. Sex bliver den eneste måde at skelne soldater fra de formskiftende rumvæsener, der har infiltreret delingen.

Oplev de nye talenter fra Den Danske Scenekunstskole give krop og stemme til et forunderligt stykke om isolation, vilde krigsfantasier og glasspisende rumvæsener.

Varighed: 1 time og 30 min. uden pause

 

Manuskript: Roland Schimmelpfennig
Oversættelse:
Peter Dupont Weiss
Instruktion: Madeleine Røn Juul
Scenografi: Catia Hauberg Engel
Lysdesign: Flora Brandt
Medvirkende: Asbjørn Hays Thøgersen, Emil Hyldeborg, Helene Hasseriis Holten, Laura Kjær Jensen, Lukas Lykke, Miranda Godvil og Rosemarie Mosbæk