- 
                                
Spillested
Folketeatret i København & hele landet
 - 
                                    
Varighed
2 timer og 5 min. inkl. pause
 - 
                                    
Alder
Fra 14 år
 - 
                                    
Pris
75-355 kr.
 
Præsten i Vejlby
True crime-teater
Alle borgerne i Vejlby, en lille fredelig midtjysk by, er rystede. Præsten har haft et skænderi med sin karl, Niels, der nu er sporløst forsvundet. Byens nye og uerfarne herredsfoged, der også er præstens kommende svigersøn, tvinges til at opklare sagen. Men da efterforskningen går i gang, og begivenhederne rulles ud, vælter skeletterne ud af skabet, og en grum historie om gammelt nag, forsmået kærlighed og flosset moral ser dagens lys.
Det kunne lyde som en vaskeægte true crime-historie, og det er lige netop, hvad PRÆSTEN I VEJLBY er. Handlingen er nemlig baseret på virkelige begivenheder, der fandt sted omkring 1626 i Vejlby Sogn ved Grenå og beskrevet af Steen Steensen Blicher i novellen af samme navn fra 1829. Novellen er et stykke danmarkshistorie og en del af Kulturministeriets Kulturkanon.
Nu bliver den uhyggelige og mystiske historie til en mindst lige så uhyggelig krimi-forestilling. Og hvem ved: Måske vil du som publikum få mulighed for at påvirke slagets gang! Kan du mon gennemskue, hvem morderen er?
Baseret på novelle af: Steen Steensen Blicher
Manuskript: Johannes Lilleøre og Henrik Grimbäck 
Iscenesættelse: Henrik Grimbäck
Scenografi og kostumedesign: Mie Riis
Lysdesign: Mads Lindegaard
Lyddesign: Michael Roger Henriksen
Medvirkende: Rolf Hansen, Fanny Louise Bernth, Tobias Shaw
Medvirkende
Find billetter til Folketeatret i København
Se traileren til PRÆSTEN I VEJLBY // Grow Productions